Inger Marie Madsen. Ved Vejen-dramatisering. Foto Max Rosborg
Inger Marie Madsen. Ved Vejen-dramatisering. Foto Max Rosborg

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 17:15
Pris
175 kr.
Lokalitet
Kulturstationen
Sverriggårdsvej 4
9520 Skørping
Arrangører
Target
For voksne
Bestil billet(ter)
Litteratur

Herman Bang-dag

21.09.19
Byvandring, teater og film

Forfatteren Herman Bang var i slutningen af 1800-tallet gæst på Stationsbyen Skørping sommerpensionater. Her skrev han bl.a. romanen ”Ludvigsbakke” og blev inspireret til at skrive romanklassikeren ”Ved Vejen”. For bl.a. at sætte større fokus på den verdensberømte forfatters tilknytning til Skørping blev Herman Bang Selskabet stiftet i september 2018. Lørdag den 21. september afholdes en hel Herman Bang Dag med byvandring, teater og film.

Program

Kl. 10.00-12.00

Byvandring i Herman Bangs fodspor og undervejs smagsprøver fra forfatterens romaner, noveller og artikler. Henrik Bugge Mortensen guider rundt i stationsbyen til steder, hvor Herman Bang har tilknytning, og Forfatterværkstedet står for oplæsningen.

Mødested: KulturStationen

Kl. 12.00-13.00

Frokost på KulturStationen

Kl. 13.00-15.00

”Ved Vejen” - Dramatiseret fortælling v/skuespiller Inger Marie Madsen (Kinorevuen)

Et gribende portræt af en stilfærdig og ømhedstørstende stationsforstanderfrue og alle de mennesker, som færdes i og omkring stationen i den lille jyske by, tegnet knivskarpt og med stor humor og menneskekundskab af Herman Bang.

”Ved Vejen” er en klassiker i dansk litteratur. Herman Bang blev inspireret til denne historie på en af sine oplæsningsturneer i Nordjylland. Han var på vej fra et sted til et andet. Toget kørte langsomt og holdt hvert femte minut. Da er det at han ser dette blege kvindeansigt i et vindue i den lille stationsbygning. Hun stirrer sørgmodigt ud imellem eksotiske blomster i vinduet. Ansigtet blev med at opsøge ham, han kunne ikke blive det kvit.

(Pause på 15 min. efter 1. del, der har en varighed på ca. en time)

I pausen serveres et glas vin.

Kl. 15.00-15.45

Kaffe og hjemmebag

Kl. 15.45-17.15

Filmen ”Sommerglæder” i Kinorevuen

I 1902 skrev Herman Bang romanen ”Sommerglæder”, der er en humoristisk, satirisk og lidt ondskabsfuld skildring af kystbyen Sæby og ikke mindst Clasens Hotel, som i Herman Bangs version blev til Brasens Hotel. ”Sommerglæder”, der blev en sand bestseller for Herman Bang blev filmatiseret i 1940. Filmen er instrueret af Sven Methling og på rollelisten er bl.a. Ellen Gottschalch, Rasmus Christiansen, Helge Kjærulff-Schmidt, Elith Foss og Johannes Meyer.    

Filmen indledes med kort introduktion. 

Pris for hele dagen er inkl. let frokost, kaffe og hjemmebag samt drikkevarer 

Billetter købes på www.himmerlandsbilletten.dk

Arrangører: Herman Bang Selskabet, BOGBY9520, Skørping-Fræer Pastorat, Rebild Bibliotekerne.

Materialer