Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
30 kr.
Lokalitet
Støvring Bibliotek
Grangårdsvej 13A
9530 Støvring
Target
For alle
Litteratur

Så er jeg forfatter!

31.05.22
Mette Margrethe Gregersen fra Arden har udgivet novellesamlingen "Karrusel", og Brian Saugberg fra Aalestrup har udgivet lyriksamlingen ”Angst slår hjerter ud af takt”.

De to nyudsprungne forfattere vil fortælle om, hvorfor man begynder at skrive som voksen. Hvordan vejen fra de første linjer til den færdige bog er.

Vi får udpluk fra begges bøger og en dialog om at komme ud af skabet som forfatter, selvom den nordjyske beskedenhed næsten ikke kan bære, at man tør kalde sig det.

Går du også med en forfatter i maven? Er computeren fuld af mere eller mindre færdige tekster? Mangler du nogle at dele din lidt hemmelige passion med? Kom og få en snak med de to debutanter.

Mette Margrethe Gregersen

”Karrusel” handler om forskellige mennesker i forskellige faser af livet; barnet, den unge kvinde, manden. Det, de har tilfælles, er dansen om ensomheden. Melankolien er gennemgående og stemningen til tider tragikomisk, og så er Ikke alt, hvad det giver sig ud for at være.

Brian Saugberg

”Jeg er lektor i dansk og historie på Mariagerfjord Gymnasium. ‘Angst slår hjerter ud af takt’ baserer sig på delvist på egne oplevelser med angst i min fortid, men er samtidig koblet sammen med skildringer fra folk med angst inde på livet. Dertil kommer, at jeg har forsøgt at indkapsle den opvækstbetingede angst såvel som den mere generelle eksistensskabte. Jeg tror, at jeg har god ide om, hvad mine digte betyder for mig, men jeg tror, at læsere af digtsamlingen vil nå frem til vidt forskellige tolkninger."

Lokation

Er vejret smukt, rykker vi ud og nyder solen på amfi-scenen bag biblioteket. Er det tvivlsomt, bliver vi inde på biblioteket.