For børn

Byt dit Halloween-kostume!

Gå allerede nu på jagt i gemmerne efter udklædning du ikke bruger, og byt det i efterårsferien

Af Heidi Buur

I uge 42 stiller vi byttekasser op på alle bibliotekerne. Tanken er, at du kan komme ind og aflevere det udklædningstøj, dine unger er vokset fra, eller bare ikke gider mere - og så kan du måske bruge noget af det der ligger i kassen?

Hvornår?

Luk dig ind med dit Sundhedskort fra 9.00-21.00 hver dag i efterårsferien

Genbrug 

hører ind under Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion.

Det er blevet mere og mere almindeligt at købe sit tøj på loppemarkeder, i genbrugsbutikker eller via apps som Vinted eller Sellpy, hvor man både kan sælge og købe tøj. Dette skulle gerne få indflydelse på delmål 12.5, som hedder:

Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.