pige laeser bog

Nye fagbøger - februar

11.02.21
Vi har plukket blandt de mest spændende nye fagbøger!

Du kan bestille bøgerne nederst på siden!

Mange kender Anna Libak som en aktiv debatør, bl.a. i det nu hedengangne "Søndagsfrokosten" på P1. Nu har hun skrevet en bog om tidens meningskultur og polariseringen i debatten: "Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist".

Rejsebøger virker jo ikke vældigt aktuelle her under coronaen, men man kan også rejse lokalt! I "Magiske oplevelser i Lille Vildmose" fortæller Dorte og Flemming Sørensen om deres ture i et fascinerende landskab.

At matematik kan være alt andet end tørt og teoretisk, demonstrerer Stefan Buijsman i "Tallene i vores liv". Vi er omgivet af tal i vores hverdag, og her forklares de pædagogisk og med stor begejstring.

Er smørrebrødet i virkeligheden ikke danskernes nationalret? Tag med Ole Troelsø på en rejse gennem smørrebrødets historie - og få inspiration til dine egne kreationer i køkkenet!

Johs. Nørregaard Frandsen har skrevet en charmerende bog om "naturliv i sproget". Den hedder "Ugler i mosen" og tager fat på alle de mange udtryk vi henter fra naturen. For alle der er interesserede i sproget - en underfundig og underholdende bog.