bog med blomster

Nye fagbøger - marts/april

25.03.21
Biblioteket holder stadig corona-lukket, men vi får masser af nye fagbøger.

Bestil dem her på Rebildbib.dk og benyt vores Ring & Hent-ordning.

Samtalen er måske den bedste vej til et godt og varigt parforhold. I "Gå og forstå" sender Poula Helth og Hans Jørgen Filges overnikøbet parrene ud på samtale-vandring i naturen.

Og nu vi er ved bevægelsen: Motion er faktisk det bedste middel til at holde hjernen i form - som Charlotte Søderberg beskriver det i "Motioner din hjerne: din mentale pensionsopsparing".

Kan du lide "Matador" - tv-serien, altså? Jacob Wendt Jensen og Christian Monggaard har udgivet den ultimative "Matador"-hyldest. Husk trillebøren når du henter bogen - der er gods i den!

Verdenshistorien bliver længere og længere, så der er mere og mere vi arme mennesker skal huske. Få hjælp i Sven Skovmands "Den lille verdenshistorie", en Maggi-terning af historisk viden.

Historien er også noget vi lever midt i. Kamala Harris, USA's næstkommanderende, har skrevet om sit liv i "Det vi tror på: en amerikansk rejse".