Fede fortællinger i spillenes verden - Yooka-Laylee and The Impossible Lair

29.11.21
I denne uge anbefaler vi Yooka-Laylee and The Impossible Lair, som kan spilles på samtlige platforme.

Hvis man er sådan en halvgammel dreng som jeg, så husker man givetvis spillet Banjo-Kazooie. I denne Nintendo 64-titel fra 1998, spiller man som bjørnen Banjo, der med sin tro følgesvend Kazooie, skal klare sig igennem forskellige baner med farlige udfordringer og puzzles. De samme udviklere er nu på spil igen - her 20 år senere - med titlen Yooka-Laylee and The Impossible Lair!

På mange måder er Yooka-Laylee and The Impossible Lair en spirituel efterfølger til Banjo-Kazooie. Den samme charme og humor skinner klart igennem og vi ser en velkendt dynamik mellem spillets hovedkarakterer og deres afhængighed af hinanden ift. at klare sig igennem spillets forhindringer. 

Banerne i spillet er smart designet og der opstår alternative måder at komme igennem dem på, alt efter de valg man tager undervejs. Stemningen og atmosfæren er et kapitel for sig og det er ikke svært at lade sig suge ind i spillets verden. Yderligere er der et hav af samleobjekter, som udviklerne har sørget for at gemme rigtig godt - derfor er det også ekstra tilfredsstillende, når man så endelig finder dem! 

Yooka-Laylee and The Impossible Lair henvender sig især til de mindste (og halvgamle drenge), men kan sagtens spilles af hele familien. 

Du kan reservere spillet her: