Fede fortællinger i spillenes verden: Monster Hunter: World

29.06.22
I denne uge anbefaler vi Monster Hunter: World til PS4.

Monster Hunter: World udkom i 2018 og er den femte selvstændige titel i serien. Præmissen er, at man er monsterjæger, som skal nedlægge forskelligartede monstre - du kan dræbe eller fange dem - og indsamle trofæer og items. Disse skal man bruge til at lave nye våben og rustninger, som videre kan anvendes til at nedlægge endnu større og farligere uhyrer. 

I stedet for at vælge en specifik karakterklasse, vælger man i Monter Hunter: World, snarere en kampstil, fx om man vil slås med spyd, bue og pil eller sværd. Ens evner og egenskaber bestemmes af de våben og udstyr man bærer og man kan altid skifte kampstil efter behov. 

Et andet punkt, der gør spillet interessant er selve jagten og her er det vigtigt, at man har gjort sin research inden man drager ud. Afhængigt af hvilket monster man jager, er der forskellige regler der gælder; hvilke våben er bedst imod lige netop dette monster, hvilke fælder vil fungere bedst og hvilken madding kan man bruge for at lokke det frem. Man skal også opspore uhyret, så man skal vide hvordans dets fodspor ser ud, osv. Kampene er ofte vanskelige og opdelt i faser. Der er arbejdet meget med monstrenes AI, hvilket giver suveræne kampe. Det skaber virkelig dybde i gameplayet og det er en fornøjelse hver gang. 

Historien går ud på, at man sammen med andre monsterjægere, rejser til "The new world", som er en eksotisk ø, hvor monstre vandrer frit omkring. Man slutter sig til en gruppe videnskabsmænd, der studerer den nye verden fra deres centrale base, Astera. Herefter bliver man sluppet løs i den nye verden, som ikke decideret er en åben sandkasse, men snarere en række store, men afgrænsede områder. Der er dog mange af disse områder og de varierer alle i størrelse, miljø og monstre. Der er altså masser diversitet og man når aldrig rigtigt at blive træt af banedesignet. Grafikken er ligeledes nydelig og pga. de mange forskellige miljøer, er der masser af farver. 

Du kan reservere spillet her: