Spilanbefaling: Time on Frog Island

26.10.22
I denne uge anbefaler vi Time on Frog Island til PS4

Time on Frog Island er et spritnyt puzzlespil udgivet i 2022. Det er lavet af Half Past Yellow, som faktisk er en dansk udvikler, og så er man jo nødt prøve det! 

I Time on Frog Island, forliser man med sin båd nær Frog Island, hvis beboere sjovt nok er... frøer! De har en masse problemer, som du må hjælpe dem med - her får man mulighed for at udforske øen og finde ting, som man kan bytte til nye dele, så du kan reparere din båd og sejle videre.

Frog Islands bebeoere taler i piktogrammer, der viser, hvad de er irriterede over eller mangler. Og det er så op til spilleren at udforske øen og fx finde tømmerens manglende hammer eller et nyt hoved til bondemandens fugleskræmsler. Spillet er stort set uden tekst, så børn kan spille med, så snart de kan holde en controller. Derfor er det oplagt som familieunderholdning til en fredag aften, eller henover weekenden. 

Designet og grafikken er enkelt, men ekstremt behageligt. Lydsiden og soundtracket er med til at skabe en rolig og hyggelig stemning. Der er ingen stres og jag, og man får lov til at spille i sit helt eget tempo - og det kan faktisk godt være sjældent for spil nu om dage. Time on Frog Island får mine varmeste anbefalinger - prøv det! 

Du kan reservere Time on Frog Island her: