Anbefaling af Aldrig Aldrig Aldrig

Det fortalte hun Phillip, da hun mødte ham for otte år siden, og det accepterede han. Men så begynder vennerne omkring dem at få børn, og da hendes bedste veninde også bliver gravid, indser Phillip, at han vil have børn. Så han forlader hende...

En skøn roman, som trækker på både tårer og smilebånd, og som der er meget spejling i, hvis man som hovedpersonen også har fravalgt et liv med børn. 

Den er fortalt primært med indre monologer, i en skarp, humoristisk og lidt bidende tone. På nogle sider står der blot få linjer, og det virker utrolig stærkt, fx

"Og du er lige så ensom som mig, når du ligger og ikke kan sove om natten. Der er bare ikke stille hele natten" (side 16)

Hun reflekterer meget over dét at have børn, versus ikke at have børn. 

"At få børn, at have børn, er at mærke tilværelsens yderpunkter. Det er den bedste tid og den værste tid. [...] At få børn er at acceptere yderpunkterne, at lade sig strække til bristepunktet i begge ender. Ikke at få børn er at vælge noget andet. Men jeg har mine egne yderpunkter - i mit liv. Jeg vil være her." (side 168)

og 

"Jeg ønsker ikke, at livet skal stå stille, og der sker også meget i mit liv, selvom jeg ikke har født et nyt menneske. Det står aldrig stille, hverken i hovedet eller hjertet eller kroppen, jeg har ikke brug for mere. Mit bæger løber over, jeg mangler ingenting" (side 246).

Der skiftes mellem rørende scener om at være i sorg over at have mistet Phillip, som hun elsker og savner, og humoristiske portrætter af kvinder hun har kendt, som har ændret sig da de fik børn.

Jeg kluklo over nogle af scenerne med meget irriterende kvinder, der kun lever gennem deres børn, og det gør det meget nemt at forstå, hvorfor hun har fravalgt dem. Eller har hun? Måske skifter hun mening til sidst? Jeg kan kun afsløre, at jeg græd mig gennem slutningen...

Nederst er der bud på bøger der ligner i sprog og tone - og som ikke nødvendigvis handler om at få børn eller ej.