Claras bog af Inge Duelund Nielsen og Gitte Gade

18.04.23
Siki anbefaler billedbøger der også kan læses af voksne

Bogen handler om pigen Clara. Hun bliver ikke som sådan mobbet – og så dog. Hun bliver overset og ignoreret og kun buschaufføren Patricia ser hende og ser hvordan hun lige så stille forsvinder mere og mere. Den egentlige fortæller er Patricia, som fortæller hvordan hun oplever Clara. Claras egen fortælling får vi fortalt gennem billederne og de små noter, som hun har efterladt rundt omkring på siderne.

Det er en rørende bog og billederne er utrolig stærke og udtryksfulde. Efter at have læst den, kiggede jeg billederne igennem endnu engang og her fik jeg øje på endnu flere ting end ved første øjekast.

Materialer