"De 3 mest..." i april

29.04.23
Den mest festlige, den mest analoge og den mest rørende bog vi har indkøbt i april måned

Den mest festlige 

er bogen om at være toastmaster, som vi har indkøbt fordi vi vil opfordre til flere fester med masser af sjove og rørende indslag, så man i dén grad har brug for en toastmaster!

Toastmaster: den uundværlige guide til at føre et selskab godt igennem enhver fest

"Helt igennem genial bog der samler, alt hvad der er værd at vide hvis man har fået rollen som toastmaster. Bogen er desuden velskrevet og meget tilgængelig med et enkelt layout" lektør Anne Birgitte Langkilde Hundahl

Den mest analoge

ChatGBT, TikTok, MitID.... Vi skal have noget modvægt til al den digitalisering i samfundet, og vi håber at den her satiriske men alvorlige bog vil blive udlånt og læst af mange.

Analogiseringsstyrelsen: fordi verden er analog og mennesket er smukt

"En knivskarp og tankevækkende kommentar til den stigende digitalisering i samfundet. Bogen er satirisk og samtidig dybt alvorlig og viser med al tydelighed, at analogisering er det kontrapunkt som digitaliseringen har brug for." lektør Merete Trap

Den mest rørende

Måske har du set udsendelsen, hvor Anders Lund Madsen dokumenterer Prebens sidste tid, inden han tager til Bruxelles og bliver hjulpet over på den anden side?

Min ven vil dø: en personlig fortælling om aktiv dødshjælp

"En bevægende og samtidig tankevækkende bog om Preben som vælger at dø ved egen beslutning, da han er dømt til et liv i kørestol med hjælpere døgnet rundt. [...] giver et uvant indblik og godt bidrag til emnet" lektør Hamide Kara

Tags