Exofiktion

15.01.21
Den nye litterære tendens exofiktion vinder i øjeblikket frem - også i danske samtidsromaner. Men hvad dækker dette lidt fjernt klingende begreb egentlig over?

Som et modsvar til den indadskuende autofiktion, vender forfattere blikket udad mod en virkelig person og sætter historien i en fiktiv ramme. Franske vinde bevæger sig over landegrænser – exofiktion er kommet på den litterære dagsorden.

En strømning fra Frankrig
Klik her for at læse den nye artikel fra Paris Exofiktion: Den nye franske bølge, af Matthias Dressler-Bredsdorff, om begrebets franske tilblivelse og udvikling.

Exo stammer fra græsk og betyder ude eller udenfor. Hvor autofiktionen er en selvskrift, der tager udgangspunkt i de private oplevelser, er exofiktionen derimod en slags afskrift, som iscenesætter en eksisterende persons personlige historie, definerer Dressler-Bredsdorff.

Hvad er så det nye?
En skildring af et virkeligt levet liv i en fiktion er naturligvis ikke nyt. Den biografiske roman har mange titler og år på bagen, men hvorfor så et nyt begreb? Ifølge Dressler-Bredsdorffs research er exofiktion mere aktivistisk og flytter i højere grad fokus fra de store skikkelser til historiens glemte bipersoner og reparerer på den måde på nedarvede traumer.

I danske udgivelser ser vi en blomstring i antallet af udgivelser, der vender blikket udad mod personlige fortællinger, hvor hovedpersonen ikke hedder det samme som sin forfatter. I en dansk sammenhæng bevæger den exofiktive tendens sig sideløbende med autofiktionen, som forsat ser ud til at udgøre en enorm inspiration til både forfattere og læsere.

Det er kendetegnende, at de exofiktive romaner leger med sproget, og eksperimenterende greb får fortællingen til at leve på helt nye måder.

Kunstnerens muse som hovedperson
I flere udgivelser tager forfatteren udgangspunkt i og digter videre på kunstnere og de mennesker, der omgiver dem. En gennemgående tendens er at gribe fat i de bipersoner, som lever på sidelinjen i en kunstners liv, eller der skildres hengemte eller tabuiserede sider af en virkelig persons liv.

I Malenes Ravns nyeste roman "Hvor lyset er", skildres maleren Carl Fischer i sit kunstnerliv og samliv med Ely. En stor del af romanen er fortalt med Elys stemme og udstiller den pris, det koster at leve med en kunstner, som befinder sig meget af tiden i et egocentrisk mørke. I Kristina Stoltz´ roman "Cahun" følger vi den franske feminist og surrealist Claude Cahun. Stoltz behandler Cahuns dramatiske og tabuiserede liv som kunster, feminist og politisk aktivist i mellemkrigstiden. Denne exofiktion benytter sig af flere eksperimenterende fortællegreb, hvor blandt andet en queer-agtig og flydende usynlig fortæller former den flertydige fiktion.

Flere romaner kan ses som danske forløbere til den exofiktive tendens. Christina Hesselholdts skubbede med sin roman "Vivian" til bevægelsen af et modsvar til autofiktionen. Den flerstemmige roman skildrer med stor sprogkunst fotografen Vivian Maiers liv i Chicago, hvis unikke fotos var ukendte og upublicerede til efter hendes død. Jesper Wung Sung skildrer med romanen "En anden gren" kultursammenstødet med de kinesere, der bliver fragtet til København og udstillet i Tivoli, og fortæller historien om den historiske Wung Sungs oprindelse i Danmark. Også Kirstine Reffsstrups roman "Jeg, Unica" står som et eksempel på en udgivelse med exofiktive træk. Romanen er er en lyrisk fortolkning af Unica Zürn, tysk forfatter og tegner, som arbejdede sammen med sin partner kunsteren Hans Bellmer. I den litterære fantasi blander kunsten sig med Unicas person, og hun transformeres ind i en installation – en dukke hun arbejder på med sin mand.

Mere exofiktion på vej
I kommende udgivelser fra de danske forlag ses flere titler, som følger tendensen. Det er blandt andre "Den inderste kerne" af Lotte Kaa Andersen, som i romanform fortæller forskeren Inge Lehmanns historie. "Kvinden set fra ryggen" af Jesper Wung Sung om Ida Ilsted, som er kendt fra kunstnerens Wilhelm Hammershøi maleri. Eva Tind udkommer med romanen "Kvinden der samlede verden" om den danske forsker Marie Hammer, og "Adam i Paradis" af Rakel Haslund-Gjerrild, som er skrevet hen over maleren Kristian Zahrtmanns liv.

Klik her for at læse hele temaet om Exofiction på Litteratursiden

Logo fra Litteratursiden.dk

 

Skrevet af Britta Riis Langdahl, Litteratursiden.

Materialer