Fede fortællinger i spillenes verden: Batman Arkham Knight

01.06.22
Kunne du godt tænke dig at VÆRE Batman? Så læs med når vi anbefaler Batman Arkham Knight til PS4.

Egentlig er det tredje kapitel i serien - de to første spil findes på PS3-og Xbox360 generationen. Det er to fantastiske spil, som man ikke må snyde sig selv for. Spil dem, hvis du har muligheden for det! 

Batman Arkham Knight er et mere åbent spil end sine forgængere. En samlet styrke af superskurke har taget kontrollen over Gotham City og det er op til Batman at redde dagen. Og her får spilleren fuld adgang til samtlige af Batmans gadgets og arsenaler. Man kan rejse på tværs af byen ved hjælp af sin kappe og sin gribekrog, som i løbet af få sekunder kan katapulsere Batman afsted fra tag til tag. Dette kan integreres på mange måder - fx i kamp, hvor man kan angribe intetanende banditter fra oven. Når man kaster sig ud i kamp, bliver Batman Arkham Knight virkelig sjovt. Personligt mener jeg, at spillet har et af de bedste kampsystemer nogensinde, der tilbyder forskellige tilgange i forhold til hvilke fjender man står overfor; nogle banditter har køller eller knive, andre har skydevåben. Visse situationer kalder på nærkamp, andre kalder på list - der er ligeledes masser af muligheder for at inddrage sine omgivelser når der skal kæmpes. Mens man tværer sine fjender ud, så får man virkelig følelsen af at være Batman og det er hovedsageligt det, der gør spillet og kampsystemet så godt. 

I løbet af Batman Arkham Knight, kommer man også til at spille detektiv, hvor man skal bruge Batmans højteknologiske udstyr til at efterforske forskellige gerningssteder - dette er virkelig også et fedt aspekt af gameplayet. Batmobilen er i øvrigt også med, og den er virkelig badass at køre i. 

"Be the Batman" står der bagpå æsken, og det er faktisk en ret god indikator for, hvad Batman Arkham Knight er for en størrelse.

Du kan reservere spillet her: