Fede fortællinger i spillenes verden - Ratchet & Clank: Rift Apart

12.10.21
I denne uge anbefaler vi for første gang et PlayStation 5-spil, nemlig Ratchet & Clank: Rift Apart.

Ratchet & Clank-serien har eksisteret på tværs af fire konsolgenerationer. Det første spil i serien udkom til PlayStation 2 og har snart 20 års jubilæum (ok, nu føler jeg mig altså lidt gammel...) og siden da, har der været et utal af udgivelser i serien. Gennem årene har spillene opretholdt et utroligt højt niveau rent underholdningsmæssigt. Det er platforming i særklasse, hvor især charmen og de mange opfindsomme våben, skiller sig ud fra andre spil - fx. kan du skyde med kæmpestore disco-kugler, så dine fjender smider våbnene og begynder at danse - dét er sgu da sjovt! 

Rift Apart er ingenlunde anderledes - humoren er i top og våbnene er fænomenale. Denne gang får man fingrene i en gadget, der kan åbne portaler til andre dimensioner, som man kan færdes imellem helt uden loading-tider, takket være PS5'erens hestekræfter. Udover de to hovedpersoner, Ratchet og Clank, møder vi også nytilkommeren Rivet. Som karakter, er hun drøn godt skrevet og jeg håber vi ser mere til hende i fremtidige udgivelser.
Alt i alt er Ratchet & Clank: Rift Apart en fantastisk oplevelse. Det er sjovt og underholdene fra start til slut. Hvis du har en PlayStation 5, så skal du unde dig selv at give spillet et skud. Det er et must-play! 

Du kan reservere spillet her: 

Her er en håndfuld spil, der minder om Ratchet & Clank: