Højtlæsning? Siki anbefaler...

13.05.21
... Disneys serie ”5 minutter i godnat”.

Det er en samling af små fortællinger der ikke er for lange og derfor egner sig godt til læsning inden sengetid, som titlen også antyder. Dog tager det nok lidt mere en 5 minutter, hvis man også vil kunne snakke om historierne løbende og nå at kigge ordentligt på billederne.

I seriebetegnelsen står der fra fra 4 til 7 år, hvilket sikkert passer fint. De hitter i hvert fald herhjemme ved min datter på snart 4 og jeg er sikker på at det er nogle vi vil kunne tage frem igen med mellemrum og at hun i løbet af de næste år vil kunne få mere og mere ud af dem.

Vi har tidligere læst dem med Peter Plys og Frost og er nu i gang med Disney Girlpower. Det er en masse søde historier med fine billeder og kan varmt anbefales.

Materialer