Nye fagbøger - juli

31.07.21
Læs om smukke Danmark og kvinder der har gjort en forskel. Lær at sanke med børnene, og bliv klogere på nye arbejdsmetoder. Der er fokus på de litterære kvaliteter, æstetikken og aktualiteten i denne håndfulds udvalgte indkøb.

Uddrag fra lektørudtalelserne*:

Sank med børn : børnenes vilde spisekammer af Julie A. Swane, Johanne S. Philipsen 

"Vidste du at man kan lave pasta af tidsler eller frikadeller med brændenælder? Lækker bog for den naturglade familie eller til et tema i daginstitutionen om spiselige planter."

Kvinderne jeg tænker på om natten : i mine heltinders fodspor af Mia Kankimäki 

"Meget velskrevet og inspirerende bog om meget forskellige kvinder, der alle har levet bemærkelsesværdige og ukonventionelle liv. Fortrinlig natlæsning!"

Tasker : simple sy-opskrifter og inspirerende tips af Tina Benfeldt Levring 

"Sy dine egne lækre tasker, etuier og mundbind. Opskrifter på smukke og enkle tasker og andre syopskrifter i et lækkert nordisk, feminint design, som passer i tidens trend."

En linje i verden af Dorthe Nors, Henrik Saxgren 

"Til læsere der værdsætter æstetik og god litteratur: Yderst lækkert værk, der visuelt er en fryd at bladre i, og Nors' tekster er bare så vedkommende og knivskarpe i sproget."

Vilde vidunderlige Danmark af Michael Stoltze 

"Pragtfuld forening af tekst og underskønne naturbilleder, der på fornemste vis præsenterer det danske landskab i alle dets afskygninger."

4-dages arbejdsuge : hvordan fleksible arbejdsmetoder kan øge produktiviteten, livskvaliteten og chancerne for en bæredygtig fremtid af Andrew Barnes 

"En velskrevet og nødvendig bog, hvor det mere end nogensinde før er blevet vigtigt, at drøfte arbejdsmarkedets vilkår og metoder. For både ledere og medarbejdere, som ønsker nye fleksible arbejdsmetoder"

 

*En lektørudtalelse er en anmeldelse af en bog skrevet af bibliotekarer til bibliotekerne. Det er en vejledning som har til formål at understøtte kvaliteten af materialevalget i bibliotekerne. (Kilde: Wikipedia.dk)