
Nye fagbøger - juni
Uddrag fra lektørudtalelserne*:
Ketoflex 3-3-1: forny din krop på fire uger: "God og informativ bog om emnet med en passioneret tilgang. Letforståelig teoretisk del og inspirerende kogebogsdel, der også kan bruges af ikke direkte keto-spisere"
Babyyoga & massage: "Pædagogisk og overskuelig bog. Øvelserne er lige til at gå til, og de mange fotos hjælper til at gøre det rigtigt"
Lær at sy: "Denne genbrugssybog er nytænkende og inspirerende og giver læseren lyst til at genbruge det tøj, der allerede er i skabet"
Mærkbarhed: hvordan vi mistede følingen med livet - og hvordan vi finder den igen: "Kompetent og fascinerende indblik i det moderne menneskes vilkår. Dejligt at hvert afsnit afsluttes med spørgsmål eller øvelser, som man selv kan reflektere videre over."
Lille Vildmose: vildmosen der blev vildere: "En ualmindeligt flot og fascinerende bog om et ganske særligt stykke dansk natur, og en tour de force i dokumentationen af den forskel en fredning i denne størrelse betyder."
Flere hæklede venner for altid: tegneseriefigurer, filmfavoritter og andre velkendte figurer, du kan hækle: "Flot bog med sjove fotos. Figurerne er vellignende og vil vække jubel som legetøj eller pynt."
Holdet: fem år med det danske fodboldlandshold: "Det er en lækkerbisken af en bog, som passer fint ind i optakten til EM 2021 i bl.a. København. Med det omfattende interviewmateriale bringer Kasper Steenbach læseren helt ind i landsholdets maskinrum"
*En lektørudtalelse er en anmeldelse af en bog skrevet af bibliotekarer til bibliotekerne. Det er en vejledning som har til formål at understøtte kvaliteten af materialevalget i bibliotekerne. (Kilde: Wikipedia.dk)