Portræt af Signe
Portræt af Signe

Signes titler

04.02.22
Signe læser bredt, og alt fra store historiske murstensromaner til bøger for unge, de såkaldte YA (Young Adult).

Hun kan også godt lide en spændende psykologisk thriller, det vigtigste er, at hun bliver underholdt, og gerne med et grin.

Se alle titlerne her, med Signes bemærkninger om hvorfor du skal læse bogen:

Vølvens vej - Snehild : roman 

Af Anne-Marie Vedsø Olesen (2021)

Første bind i stort anlagt serie fra Danmarks jernalder. Snehild fødes en snestormsnat ; hendes skæbne som vølve er forudbestemt, men kan Snehild finde sin egen vej? Til dig, der elsker en historisk roman, med anstrøg af nordisk, mytologisk fantasy.

Klik her for at reservere

 

 

Forside af Byen i skyerne

Byen i skyerne

Af Anthony Doerr (2021)

Trådene samles til slut i denne overvældende roman, der hylder bøgers evne til at forene læsere på tværs af tid og sted. Til dig, der er vild med store fortællinger; i overført, såvel som bogstavelig forstand!

Klik her for at reservere

Forside af Midnatsbiblioteket

Midnatsbiblioteket

Af Matt Haig (2021)

Da Nora dør får hun en ny chance; I midnatsbiblioteket er der lige så mange forskellige liv at vælge mellem, som der er valg i livet. Småfilosofisk feelgood-roman med et strejf af magisk realisme.

Klik her for at reservere

Forside af Vand til blomster

Vand til blomster

Af Valérie Perrin (2021)

På en lille kirkegård i Bourgogne fortæller passer Violette dyrene, blomsterne og gravene, men selv gemmer Violette på den største af alle sorger. Smuk, poetisk roman til dig, der gerne vil bevæges.

Klik her for at reservere

Forsiden af Torsdagsmordklubben

Torsdagsmordklubben

Af Richard Osman (2021)

En gruppe seniorer, der har en passion for True Crime tilfælles, får pludselig et ægte mordmysterie serveret på et sølvfad. Skøn, britisk krimi-komedie for alle der elsker et godt grin og et gedigent plot.

Klik her for at reservere

Klik her for at reservere andet bind "Manden der døde to gange"

Forsiden af De kompetente

De kompetente

Af Klas Ekman (2021)

Fuldkommen uforudsigelig krimithriller om Anna og Johan, der går til ekstremer for at skjule deres hemmelige affære. Læs den, hvis du mangler en bog, du ikke kan lægge fra dig!

Klik her for at reservere

Forsiden af Polarnatten

Polarnatten : roman

af Heidi Sævareid (f. 1984)

Året er 1956. Mens vinteren og mørket sænker sig over Longyearbyen på Svalbard mærker lægefruen Eivor presset fra det lille samfunds forventninger og de snærende kønsroller. Stemningsmættet læseoplevelse til dig, der holder af nordiske romaner.

Klik her for at reservere i bibliotek.dk

Forside af De sidste kærtegn

De sidste kærtegn : roman

Af Kjersti Anfinnsen (2021)

Fra sin lille parisiske lejlighed tænker Birgitte tilbage på et liv, hvor hun som hjertekirurg har prioriteret sin karriere over familien. Birgitte er alene, men ikke ensom; og måske er der endnu en chance for kærligheden? Lille og overraskende morsom perle.

Klik her for at reservere