Siki anbefaler en skæg bog til Mors Dag

11.05.23
At være nogens mor er skønt, men det er ikke altid lige sjovt...

Det kan også være benhårdt. I denne bog skriver forfatteren om det at være småbørnsmor. Det gør hun i form af små gåder, som hun forsøger at svare på ud fra egne erfaringer.

Det kan fx være hvorfor mødre altid taler så meget om deres børn? Eller hvad du gør, hvis din tumling forsøger at drive dig til vanvid?

Bogen er skrevet ud fra en humoristisk vinkel, så man som mor ikke kan lade være med at grine, både af forfatteren, men også af sig selv.

Jeg kunne ikke genkende mig selv i alle gåderne, men i mange af dem og jeg tænker at de fleste vil kunne det. I forbindelse med gåderne, kommer forfatteren indimellem også med egne eksempler og oplevelser og de er altså også både sjove og indimellem næsten tårkrummende .Så hvis du trænger til et godt grin, så kan denne bog anbefales. 

Jeg hørte bogen som lydbog og på eReolen ligger den endda som en titel der altid kan lånes - den tæller ikke med i din lånekvote.

Ebogen er også tilgængelig på eReolen - dog som en vanlig titel der tæller med i din kvote.

Materialer