Spilanbefaling: Guardians of the Galaxy

01.11.22
I denne uge anbefaler vi Guardians of the Galaxy til PS4

For nogle år siden kom der et par filmatiseringer af Marvel-tegneserien, Guardians of the Galaxy, der handler om en broget flok helte (eller anti-helte), der redder galaksen. Nu slår serien sine folder i spilformat på PlayStation 4.

I spillet kommer man ind i historien efter heltene er blevet til galaksens vogtere. Man får til opgave at fange et rummonster, men ved et uheld sættes et andet monster fri, og pludselig er hele universets sikkerhed truet.

Man spiller udelukkende som Star Lord, mens resten af holdet er styret af spillet. Man har dog mulighed for indirekte at styre de andre Guardians ved at udstede ordrer, som de følger. Dette kan man gøre både i- og udenfor kamp. I kampene styrer man således hvilke evner og egenskaber som de andre medlemmer skal bruge, og det gælder om at udnytte hele holdets styrker (og svagheder). Selvom om man kun styrer én karakter, så får man virkelig følelsen af, at man er en samlet enhed. Det hele handler om samarbejde og teamwork - det er et ret interessant bud på et kampsystem og det fungerer bare! 

Historien er velskrevet, men dér hvor spillet udmærker sig er med karaktererne. Spillet er bygget over tegneserien og ikke filmene, så heltenes udseende er en smule anerledes end hvad man måske forventer. Men de er velskrevne og relaterbare og dynamikken mellem dem er hylende morsom. Dialogen er ligeledes noget for sig - den er fuld af rappe replikker, vittigheder og kammeratlige fornærmelser. Der er garanti for et godt grin.

Grafikken er virkelig flot og man bliver sluppes løs i en række fantastiske verdener. Banedesignet er lineært, men der er stadig plads til udforskning. Banerne fører spilleren til en række kampe og historiesekvenser, hvor du som Star Lord kan vælge, hvordan du vil reagere på kammeraternes indbyrdes samtaler eller hvad Star Lord selv skal gøre i en given situation. Dette fører til forskellige veje gennem spillet og derfor har spillet også en fin genspilningsværdi.

Du kan reservere Guardians of the Galaxy her: