Spilanbefaling: Teenage Mutant Ninja Turtles: Shredder's Revenge

22.11.22
I denne uge anbefaler Turtles-spillet med den lange titel til PS4

Da jeg var knægt ELSKEDE jeg Turtles. Jeg så den fænomenale tv-serie fra 1987 (introsangen giver mig stadig gåsehud), jeg læste tegneserierne og havde alle action-figurerne. Da jeg var en 7-8 år fik jeg en Super Nintendo af min far og et af de spil der fulgte med var Turtles: In Time. Det var på mange måder et typisk nintendo-spil for sin tid; et såkaldt beat 'em up, hvor man skulle uddele tæsk til store mængder fjender, som spillet sender i din retning. Man tog styringen over én af de fire skildpadder - hver og en med forskellige våben og specielle egenskaber. Man styrede sin karakter op, ned, højre eller venstre på skærmen i et isometrisk perspektiv og man kunne spille sammen med sine venner. Det var verdens fedeste spil dengang. 

Shredder's Revenge udkom i 2022, men det kunne lige så godt være fra 1991 - grafikken er pixeleret og musikken er 90'eragtig og stil- og gameplaymæssigt er som taget ud af Nintendo-eraen. Og det er på den gode måde!

Ligesom de gamle spil, er Shredder's Revenge baseret på den føromtalte tv-serie og banerne består af en række sidescrollende miljøer herfra. Man skal tæske fjender til den store guldmedalje, alt imens man kæmper mod paddernes store ærkefjende, Shredder. 

På trods af at være en nostalgi-bombe for sådan nogle som mig, så har Shredder's Revenge rigtig meget at byde for nye spillere. Det er både intenst og simpelt på samme tid og gameplayet er ikke mindst sjovt. Det er nyt og gammelt, men uden, at det bliver irriterende eller for meget af det gode. Hvis man kan lide skildpadder, teenagere, mutanter eller ninjaer, så giv Shredder's Revenge et skud - du vil ikke fortryde det.

Du kan reservere spillet her: