"Vi har lige købt..." - februar

02.03.22
Gauguin og Helga Ancher - to forskellige kunstnere, men med én ting tilfælles: De optræder begge i nye flotte bøger, som vi lige har indkøbt.

Derudover byder februars indkøb på nyt til håndarbejdsfolket i form af japansk broderi og farverigt hønsestrik. Der er træning til både krop og hjerne, og oplysende værker om klima og litteratur.

Se titlerne og uddrag fra lektør-udtalelserne* her:

(*En lektørudtalelse er en anmeldelse af en bog skrevet af bibliotekarer til bibliotekerne. Det er en vejledning som har til formål at understøtte kvaliteten af materialevalget i bibliotekerne. (Kilde: Wikipedia.dk))

Litteraturland: en GPS

"Et både imponerende, brugbart og meget personligt værk.  I dette pragtværk kommer [Anne-Marie Mai]s eget personlige fortælletalent også til sin ret, når hun både begejstret og professionelt giver "... ideer til studier, biblioteksbyggeri, gaver og glæder."" 

Sashiko: japansk broderi

"En smuk, stilfuld bog, der layoutmæssig fuldstændig matcher indholdet. Uanset om man er til broderi eller ej, så får man lyst til at kaste sig over teknikken med det samme."

Fokus: sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne

"Grundig bog om et - desværre - meget aktuel emne. Bred relevans og med mange strategier, tips og relevante øvelser undervejs"

Gauguin: mesteren, monsteret og myten

"Ganske fremragende udgivelse, visuelt lækker og med en stor faglig tyngde.Det er skarpt skrevet, og man kommer tættere på både kunstneren, personen og den samtid og de strømninger, som Gauguin var en del af."

Helga Ancher: kunstnerdatteren fra Skagen

"Virkelig interessant og velskrevet bog om en dygtig, men lidt overset kunstner. Der er mange spændende og nye oplysninger om kunstnerkolonien i Skagen. "

Træningsbog for voksne kvinder: nye muligheder for udvikling, motion og selvomsorg

"Der er ingen quick fixes eller højstemt retorik, men en seriøs og stilfærdig fremstilling af emnet. Den personlige vinkel er god og fylder ikke mere, end den skal, og det er en bog, der ikke alene maner til eftertanke, men også til handling"

Da kulden forsvandt: en beretning fra klimafronten

"Teksten er yderst velskrevet, de mange beskrivelser er levende og spændende og man fornemmer virkelig, at de to forfattere brænder for emnet. En spændende bog, der også sætter nogle tanker i gang"

Hønsestrik til alle tider: legende strik med mange farver

"Virkelig fin og inspirerende bog, der vækker hønsestrik til live (igen). Modellerne i bogen kan strikkes af let øvede til øvede strikkere."