Portræt af Thomas Korsgaard fra Litteratursiden.dk
Portræt af Thomas Korsgaard fra Litteratursiden.dk

Thomas Korsgaard vinder De Gyldne Laurbær

04.02.22
Boghandlernes prestigefyldte pris går til den kun 26-årige Thomas Korsgaard. Han modtager De Gyldne Laurbær for sin roman 'Man skulle nok have været der' og er dermed den yngste modtager af prisen nogensinde.

Man skulle nok have været der er den tredje og sidste roman i Thomas Korsgaards delvist selvbiografiske romantrilogi. Trilogien fortælles gennem karakteren Tue, der vokser op i landsbyen Nørre Ørum med vold, vilde hunde og dyrelig på gårdspladsen. I tredje bind forsøger 17-årige Tue at finde fodfæste i København. Ved at blande det realistiske og det groteske kredser bogen om, hvordan Tue må hutle sig igennem tilværelsen og spinder et net af hvide løgne.

Klik her for at læse om Man skulle nok have været der på Litteratursiden.dk (åbner i nyt vindue)

I denne måned bliver hvert et ord og hver en side af 'Man skulle nok have været der' også diskuteret i DR Romanklubben. Romanen er nemlig nomineret til DR Romanprisen 2022. Klik her for at læse mere om de nominerede titler på Litteratursiden (åbner i nyt vindue).

 

De Gyldne Laurbær

De Gyldne Laurbær uddeles af foreningen De Gyldne Laurbær og er blevet uddelt siden 1949. Prisen uddeles en gang årligt baseret på en afstemning fra samtlige danske boghandlere i januar, og gået til forfattere som Karen Blixen, Christian Jungersen, Inger Christensen og Kim Leine. Sidste år gik De Gyldne Laurbær til Stine Pilgaard

Hvis du klikker her, kan du læse mere om de ovennævnte vindere og se listen med flere vindere gennem årene. (åbner i nyt vindue)

 

 

Oprindeligt skrevet af Nadja Agerbak, Litteratursiden.

Materialer