Foto af de to vinder-bøger lånt fra Slots- og Kulturstyrelsen
Foto af de to vinder-bøger lånt fra Slots- og Kulturstyrelsen

Årets bedste bøger til børn og unge

27.03.23
Vilma Sandnes Johansson og Jan Oksbøl Callesen er årets vindere

Vilma Sandnes Johansson vinder Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger 2022 for bogen Tænk ikke på mig. I bogen mærkes splittelsen for en teenager, der står på tærsklen til livet, mens hendes mor får uhelbredelig kræft.

Jan Oksbøl Callesen vinder Kulturministeriets illustratorpris for børne- og ungdomsbøger 2022 for Dumme lorteblomst. I bogen tegnes et billede af et barn på fire år, der oplever frustrationen ved en tegning, der ikke er god nok.

Prisoverrækkelsen finder sted i Kulturministeriet mandag den 27. marts.

Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger er blevet uddelt siden 1954, mens illustratorprisen er blevet uddelt siden 1979. Tidligere prismodtagere tæller blandt andre Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen, Kim Fupz Aakeson, Jakob Martin Strid, Josefine Ottesen og Adam O.

Klik her for at reservere "Tænk ikke på mig".

Klik her for at reservere "Dumme Lorteblomst" i bibliotek.dk 

 

Læs motiveringsteksterne for de to prismodtagere

 

Oprindeligt skrevet af Barbara Rugholm, Litteratursiden.