Portræt af Helge Qvistorff
Portræt af Helge Qvistorff

Helge Qvistorffs store forfatterskab

12.04.21
Helge Qvistorff er død den 8. april, 82 år gammel.

Helge Qvistorff var blandt andet kendt fra tv, som en vidende vært i serien ”De danske Skove”. Han udgav en lang række bøger, hvoraf en del handler om den Himmerlandske natur og dyrelivet i skov og ved strand. Andre handler om kulturen og kunsten i lokalområdet, for eksempel hans bog om Ørnebjergmalerne (2015) der i begyndelsen af 1900-tallet var en kunstnerkoloni ved Ørnebjerg i Rold Skov.

I slutningen af 2020 udkom biografien Det Største Træ i Skoven, hvor man kan læse om Helge Quistorffs interessante liv, som begyndte med en karriere som ung hoteldirektør både i udlandet og på Rold Storkro.

På Rebild Bibliotekerne havde vi i 2018 et foredrag med den kendte formidler af lokalområdet. Et arrangement, som vi hurtigt kunne melde "udsolgt" på. 

Herunder kan du gå på opdagelse i nogle af Helge Qvistorffs mange bøger om Himmerland, Rold Skov og de mennesker der har præget egnen. 

Materialer