Kender du Charlotte?

27.04.23
Forleden fik vi besøg af lokale Charlotte Rackham Håkansson, som havde en fornem gave med til os

Sidste sommer afsluttede Charlotte et forløb på Brønderslev Forfatterskole. Her får man undervisning af professionelle forfattere, og mulighed for at udvikle sit skrivetalent. I løbet af opholdet skriver deltagerne en tekst, som samles og udgives i bogform. Denne omgangs tekstsamling - som Charlotte har foræret os - har titlen: ”Måske er tivolistænger bare ikke længere nok”, og den kan nu lånes på vores biblioteker. Charlottes bidrag, ”Højt til vejrs”, findes på side 140. Du kan reservere tekstsamlingen nederst her på siden.

Charlotte skriver om sin oplevelse på forfatterskolen:
Jeg har været på Brønderslev Forfatterskole to gange, og begge gange var fantastiske. For det første er der noget magisk ved at få et fællesskab med andre unge, der også elsker at læse og skrive, og jeg er 100% sikker på, at det er venskaber for livet. For det andet er underviserne superdygtige, og det er så tydeligt, hvor meget jeg som deltager flytter mig rent fagligt og får gode værktøjer med videre. Ugen slutter af med, at alle deltagere producerer deres egen tekst, der bliver udgivet i Forfatterskolens antologi - det er bare noget helt særligt at se sine egne ord på tryk!

For mere information om Brønderslev Forfatterskole, klik her: https://www.bronderslevbib.dk/temaer/broenderslev-forfatterskole.
Og hvis du er ekstra interesseret, så er der faktisk åbent for ansøgninger til næste forløb, lige nu. Du finder tilmelding her: https://www.bronderslevbib.dk/tilmelding. 

Charlotte er opvokset i Støvring. Du kender hende muligvis fra bloggen, Bogrejser. Efter sit første ophold på forfatterskolen, fik hun øjnene op det store fællesskab af læsere, der findes på instagram – det såkaldte Bookstagram. Her er der plads til alle med fokus på en fælles interesse: Bøger. Om det er krimier, fantasy eller alt LGBT+, er der læsere, der blogger om det. På Charlottes egen blog, er det primært fantasy der er i hovedsædet.

Du finder Charlottes blog her: https://www.instagram.com/bogrejser/