Børnebibliotekar Mette Lindstrøm Nielsen fremviser læsefamilieposerne
Børnebibliotekar Mette Lindstrøm Nielsen fremviser læsefamilieposerne

Læsefamilier – sæt spot på læsning og familiehygge

03.02.21
Er det svært at finde noget godt og spændende at læse i til dit barn på 10+? Og har I brug for noget hele familien kan samles om? Så prøv en Læsefamiliepose.

En Læsefamiliepose er sammensat for at understøtte nærværet i familien og gør det nemt at få noget godt med hjem fra biblioteket.

Læsefamilieposerne har hver deres tema og indeholder forskellige typer materialer - lige fra bøger, brætspil, musik, quizzer, krea eller ideer til aktiviteter og specielle aktiviteter ud af huset. Temaerne er: Gys, Natur, SoMe, Sjovt, Havet, Uhygge, Opfindelser, Mad, Tegn og Penge. 

Vi har pakket poserne ud fra tanken om de populære fødevarekasser - det er nemt at gå til og du finder alle ”ingredienserne” i posen.

Brug poserne i små doser, som det passer ind i jeres hverdag, så har I læsning og aktiviteter, der strækker sig til ca. 1 måned.

Mens bibliotekerne er lukkede, har I stadig mulighed for at bestille og afhente poserne. Læs mere om vores RING & HENT-ordning ved at klikke her

Læs mere om læsefamilierne på Laesesporet.dk (åbner i nyt vindue). Her finder du et væld af inspiration og idéer til at styrke læseglæden hos børn og unge 6-16 år. Gå på opdagelse – eller gå målrettet efter læsekoncepter, som Læsefamilier eller Sluk og Læs. Du kan også finde masser af viden om børn og unges læsevaner og -kultur. 

Materialer