Med chefen på arbejde

11.11.21
Centerchefen har været i praktik på Rebild Bibliotekerne.

Lotte Holt Worup, der til daglig er centerchef for Kultur, Sundhed og Fritid i Rebild Kommune, kom torsdag på besøg på Støvring og Skørping Bibliotek. 

I de tidligere morgentimer, var Lotte med til de daglige driftsopgaver. Her gjorde hun bl.a. reserveringer klar, så de mange læseglade lånere ikke gik tomhændet hjem. Her fik Lotte indblik i bibliotekets bagvedliggende systemer.

Senere deltog Lotte i en booktalk, hvor hun sammen med vores to kolleger, Mette og Jeanette, holdt oplæg for småbørnsfamilier, om bl.a. sprogstimulering og højtlæsning. 

Herefter var hun med ud på tur med Bogbussen. Her var Lotte med ude ved Guldbæk Friskole, hvor hun mødte de mange bogglade elever. 

Til sidst tog Lotte til Skørping Bibliotek, hvor hun blev introduceret for Rebild Bibliotekernes kommende arrangementer og var med på udlånsvagt. 

Lotte siger: "Jeg fået indblik i bibliotekets hverdag og de forskelligartede opgaver, som personalet varetager hver dag. Biblioteket spiller en stor rolle i samskabelsen mellem borgere og frirum. Det var rigtig spændende at være en del af for en dag.

Tak for besøget, Lotte!