
Rebild Bibliotekerne er lukket fra onsdag 16.12. 2020 kl. 16 til og med søndag 7.2. 2021
I henhold til myndighedernes restriktioner for at hindre spredning af corona-virus lukker Rebild Bibliotekerne fra onsdag 16.12. 2020 kl. 16 og indtil videre til og med søndag 7.2.2021.
Reserveringer
Dine reserveringer vil stadig stå på hylden, når bibliotekerne åbner igen – vi forlænger afhentningsfristen med fem dage efter genåbning.
Du har mulighed for at ringe og aftale et tidspunkt, hvor vi kan udlevere dine materialer i døren. Læs mere om RING & HENT ved at klikke her.
Afleveringsfrister i lukkeperioden
Hvis du har materialer, der har sidste afleveringsdag i lukkeperioden, kan du trygt beholde dem. Vi tilskriver ikke gebyr under lukningen, og når vi åbner igen, bliver der en længere periode, hvor du har mulighed for at aflevere dine bøger, uden at der løber gebyrer på.
I det omfang det er muligt efter de normalt gældende regler for at forny materiale, kan du forny materialer via hjemmesiden eller appen Biblioteket.
Selvbetjent åbningstid
Alle bibliotekerne er helt lukkede, og det gælder også i den selvbetjente åbningstid.
Digitale bibliotekstilbud
Alle digitale bibliotekstilbud - herunder eReolen, Filmstriben, Pressreader og RB Digital - er åbne og tilgængelig som sædvanligt.
Kontakt os
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at sende os en mail på bibliotek@rebild.dk. Du kan også ringe til Støvring Bibliotek på 99 88 77 40 hverdage mellem 10-14.