Sommerbogen 2022
Sommerbogen 2022

Sommerbogen - Læs og vind i din sommerferie!

20.06.22
De Danske Børnebiblioteker inviterer endnu en gang børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen 2022. 

Man kan deltage i Sommerbogen fra den 10. juni til den 22. august, og det er nemt at deltage: Hent et udfordringsark på dit lokale bibliotek, læs en masse gode bøger hen over sommeren, og vær med i konkurrencen om fede præmier. Hovedpræmien er: Tøm en boghandel på 5 minutter!

Hvad kan man vinde?

Alle deltagende børn er med i lodtrækningen om 3 hovedpræmier, som er at tømme en boghandel på 5 minutter. Alle der gennemfører får en boggave, når udfordringsarket afleveres på biblioteket i den bemandede åbningstid.

Sådan gør du

  • Hent et udfordringsark på biblioteket fra den 10. juni eller find det her
  • Læs, eller lyt til, 3 bøger og løs 10 af læseudfordringerne
  • Udfyld de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket
  • Aflever det udfyldte udfordringsark på dit lokale bibliotek senest den 20. august
  • Du er nu med i lodtrækningen om de 3 hovedpræmier

Hvem står bag Sommerbogen?

Bag konkurrencen står De danske Børnebiblioteker, der arbejder for Sommerbogens fornemmeste opgave, nemlig at tilbyde børn en masse spændende litteratur i den lange sommerferie - og styrke læselyst og læseglæde.

Hvad skal du læse?

Du kan også finde masser af inspiration til lydbøger og e-bøger på eReolen Go og selvfølgelig kan du altid få vejledning og gode læsetips på biblioteket. 

Klik her for at læse mere om Sommerbogen på Bibliotekernes Læsespor

Rigtig god læselyst!