Foto af slottet Highclere Castle, Hampshire, England
Foto af slottet Highclere Castle, Hampshire, England

Noget der ligner Downton Abbey

21.11.19
Er du blevet ramt af Downton Abbey feberen. Så kan du nedenfor finde inspiration til, hvad du kan læse hvis du bare ikke kan få nok.

I slutningen af september havde Downton Abbey premiere som film, og derved blev der sat punktum på historien om herskab og tjenestefolk på det britiske slot Downton Abbey. 

"Upstairs & Downstairs" er indbegrebet af engelsk adel, hvor ære, klasse og etikette betyder alt. I denne samling bøger skorter det ikke på familiestridigheder, Kirsten-giftekniv-typer, sladder i krogene, slægtshistorie, velopdragne reprimander og ikke mindst ulykkelig og hemmelig kærlighed.  

Elsker du tv-serien og filmen om Downton Abbey og ville ønske, at den fandtes som bog, så er der hjælp at hente her. Vi har samlet en række bøger om det engelske herskab og tjenestefolk, der i stemning og miljø minder om Downton Abbey. Nogle af dem kender du allerede: Jane Eyre, Fornuft og følelse etc., andre er du måske aldrig stødt på før. Men er du vild med Downton Abbey, så går du ikke helt galt i byen med nogle af bøgerne på denne liste. Mange af dem findes også som lydbøger, hvis du foretrækker det. 

God læselyst!

Udgivet i samarbejde med de nordjyske biblioteker. 

Oprindeligt skrevet af bibcru, Morsø Folkebibliotek.

Materialer