Det er ikke altid, at høj intelligenskvotient er garanti for et succesfyldt liv. I sin bog prøver Daniel Goleman, der er journalist ved New York Times og skriver om adfærds- og hjerneforskning, at give en forklaring på dette fænomen. Det, der ofte mangler, mener han, er en såkaldt følelsesmæssig intelligens, der forsyner sin indehaver med de sociale evner, der er nødvendige for at livet kan lykkes. Han tager udgangspunkt i nyere hjerneforskning og beskriver, hvordan reaktioner fra det primitive limbiske system i hjernen kan hindre de mere fornuftprægede reaktioner fra cortex, hjernebarken, i at komme til orde, ofte med uheldige følger. Den følelsesmæssige intelligens består bl.a. i evne til selverkendelse og selvbeherskelse, og desuden i indsigt i baggrunden for andres reaktioner. Disse evner er væsentlige for succes overalt, i uddannelsesmiljøer, i parforholdet og i arbejdslivet. De bør indlæres på et tidligt tidspunkt i livet, men hvor det ikke er tilfældet, er det muligt at tage problemerne op senere. Bl.a. på baggrund af de store ungdomsproblemer visse steder i USA, mener han, at undervisning i følelsesmæssig kompetence bør indgå i den almene skoleuddannelse. Bogen virker seriøs, er let at læse og henvender sig til alle interesserede