Lektørudtalelse

Forfatter: Flemming Faarup

Ringenes herre har siden udgivelsen været et hit, og populariteten er ikke blevet mindre med filmatiseringen. Tolkiens fantasiverden har appelleret til både børn og voksne. Dels er det en spændende fortælling, dels er der mange fortolkningsmuligheder i trilogien. David Day er om nogen den, der ved noget om Tolkiens univers. Han har tidligere skrevet Et bestiarium over Tolkien, (1991) og Tolkiens ring, (2001). Når man læser Tolkien første gang, er det som om man allerede er inde i historiernes tid og rum. Denne bog handler om de kilder, Tolkien bevidst eller ubevidst har brugt som ramme for den mytologiske baggrund i Ringenes herre. Der er inspiration fra både den antikke, nordisk/germanske og keltiske gudelære. Der er spor af bibelske myter, af islandske sagaer. Arthur-digtningen og Beowulf-sagnet har givet inspiration. Shakespeares Macbeth har en beskrivelse af en vandrende skov. Det finske nationalepos Kalevala kan genkendes. Alle historierne rører os, måske fordi der er tale om noget arketypisk. Bogen er flot illustreret. Den henvender sig først og fremmest til Hobbitfans, og den giver en god baggrund til forståelse af Tolkiens historier Derudover er der den sidegevinst, at den giver et godt indblik i vi menneskers historie!