Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Gunilla Park

Kort om bogen

Alice på 17 år har været forfulgt af uheld så længe hun kan huske. En dag bliver hendes mor bortført på mystisk vis. Alle ledetråde peger hen mod Hazel Wood - et gammelt hus, hvor Alices mormor for nyligt er fundet død. Men Alices' mor har efterladt en seddel med budskabet: Hold dig væk fra Hazel Wood! Fra 13+

Beskrivelse

Alice har aldrig lært sin mormor Althea Proserpine at kende. Althea har ellers skrevet en samling uhyggelige eventyr, som foregår i eventyrlandet Hinterland. Langsomt går det op for Alice, at hendes mors bortførelse er koblet sammen med de forfærdelige eventyr i Hinterland. Sammen med vennen Ellery Finch begiver Alice sig på vej mod Hazel Wood

Vurdering

"Hazel Wood" har sin egen helt unikke klang af uhygge, gys og eventyr. Stemningen og handlingen er gysende og man skal holde tungen lige i munden for at fange alle de lag, der ligger gemt i handlingen. En udfordrende kulsort fortælling

Andre bøger om samme emne

Stemningen og det dystre univers, som er lidt a la Tim Burton, kan man også finde i Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn