Lektørudtalelse

Forfatter: Signe Rugtved Andersen

Kort om bogen

Nybagte og vordende forældre med "grønne" ambitioner kan her finde god hjælp til at holde baby naturligt sund og kemifri

Beskrivelse

Gennemskrevet og ajourført genudgivelse af Baby, der udkom i 2011. Bogen er inddelt i 4 overordnede kapitler: "babys startkit", "byg din baby", "i køkkenet" og "guides". I bogen guides forældre til at træffe kemifri og bæredygtige valg, når det kommer til babypleje, -ernæring og -udstyr. Bogen indeholder blandt andet aldersinddelte madplaner for baby, opskrifter, indkøbslister og oversigt over de forskellige miljømærker. Forrest indholdsfortegnelse og bagest kildehenvisninger og register

Vurdering

Lettilgængelig forældrebog, der uden løftede pegefingre viser vej til en grønnere, kemifri hverdag med baby. Lækkert layout, med flotte fotos og informative faktabokse. Bogen er opbygget med stor overskuelighed og kan læses i sin helhed eller anvendes som opslagsværk

Andre bøger om samme emne

I forhold til 2011-udgivelsen er form og layout bibeholdt. Alle anbefalinger, links og retningslinjer ajourført, mens størstedelen af indholdet står uændret, dog med flere tilføjelser, herunder nye opskrifter. I Naturligt sunde børn giver sundhedsplejerske Anette Straadt gode råd til, hvordan vi som forældre giver børnenes immunforsvar de bedste forudsætninger. I Sund baby uden kemi finder du flere tips til at styre uden om problematiske stoffer i babyprodukter