Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Smuk og gribende roman om Johan, som en dag møder den transkønnede William. De indleder er lidenskabeligt forhold, men kan det holde? For læsere af romaner, som omhandler kærlighed mellem homoseksuelle

Beskrivelse

I København ligger der et sted kaldet Adonis Sauna Spa & Men's Health Club, hvor Johan lige er begyndt at arbejde. Han er blevet ansat som receptionist, hvor han udleverer nøgler, et håndklæde og et kondom til de gæstende mænd. Han skal bl.a. også ordne pornofilmene og vaske de efterfølgende brugte håndklæder. En dag møder han en anderledes type i en af saunaerne, den transkønnede William. De indleder et lidenskabeligt forhold, men kan det holde, når de to mænds længsler er så forskellige?

Vurdering

Yderst velskrevet roman, som tager læseren med storm. Det er en følsom og sanselig roman, hvor læseren flyder helt ind i historien og gribes af stemningen

Andre bøger om samme emne

Ønsker man læse andre romaner, som handler om kærlighed mellem homoseksuelle, så kan det fx være bøgerne Call me by your name af André Aciman og Techno af Niels Henning Falk Jensby