Lektørudtalelse

Forfatter: Barbara Rugholm

Kort om bogen

Selvbiografisk roman om en mors alkoholisme og sønnernes medafhængighed. Smertefulde glimt fra barndommen kombineres med forfatterens forsøg på at hjælpe, forstå og forsone sig med sin mor som voksen. For alle, der sætter pris på en rørende læseoplevelse, der giver stof til eftertanke

Beskrivelse

Den svenske bestsellerforfatter og journalist Axel Schulmans har skrevet en meget personlig historie om sin mors alkoholisme, sin egen smerte og sin længsel efter at hjælpe og forstå sin mor. Schulmans bestsellerroman Overleverneer tidligere oversat til dansk

Vurdering

Schulmans beskrivelse af sin mors alkoholisme er en hjerteskærende beretning om at vokse op med en alkoholiker, om barnets magtesløshed og smerte og den voksnes søns frustrationer og kamp. Det er på samme tid en nøgternt rapporterende beretning og en smertelig, personlig historie, der balanceres fint og efterlader læseren berørt og klogere på konsekvenserne af en opvækst i alkoholens skygge

Andre bøger om samme emne

Det er oplagt at sammenligne med landsmanden Åsa Lindenborgs biografi Mig ejer ingenom at vokse op med en alkoholisk far. Herhjemme har Jesper Stein skrevet om sin mors og sit eget alkoholmisbrug i Rampen