Sådan bruger du bibliotekets hjemmeside

Her finder du vejledninger i at reservere og forny dine lån, samt hvordan du kan lave avancerede søgninger. Har du glemt din pinkode, kan du logge på "Min konto" ved hjælp af NemID og ændre den.

 


Sådan reserverer du

Inden du reserverer en titel første gang, skal du indstille afhentningssted og interesseperiode i din profil:

  1. Log ind med lånernummer/cpr-nummer og pinkode
  2. Vælg "Min konto" i øverste højre hjørne
  3. Vælg "Redigér brugerprofil" i menuen til venstre
  4. Vælg afhentningssted øverst i midten
  5. Vælg interesseperiode lige under, hvor du valgte afhentningssted. Interesseperioden afgør, hvor lang tid en reservering er aktiv.
  6. Tryk på "Gem" nederst på siden

Herefter trykker du blot på Reservér-knappen ved de enkelte titler for at bestille hjem til det valgte afhentningssted.

På profilsiden kan du også betale mellemværende, rette dine adresseoplysninger og melde ferie (så du undgår at gå glip af hjemkomne reserveringer). Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har problemer med opsætningen. 

Sådan fornyer du

  1. Log ind og vælg "Min konto" i øverste højre hjørne.
  2. Klik på "Lån, reserveringer og mellemværender" i den lodrette menu ude til venstre.
  3. Markér de materialer, som du gerne vil forny. Der vil være synlige firkanter ud for dem, du har mulighed for at forny. Er der ingen synlig firkant ud for et materiale, er det enten reserveret til en anden låner eller hjemkaldt fra det bibliotek, vi har fjernlånt det af. 
  4. Klik på "Forny valgte" helt oppe i venstre øverste hjørne.

De materialer, som du har fornyet, vil nu ligge i bunden af din oversigt over lån, da oversigten er sorteret efter afleveringsdato. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har problemer med at forny dine lån. 


Søgning med søgekoder

Tips til at lave mere specifikke søgninger ved hjælp af søgekoder og brug af skilletegn.

Du kan søge mere specifikt ved at tilføje en kode, når du laver en søgning.
Søgekoderne er i CQL og skilletegnene er på engelsk.

Ganske kort fortalt kan du bl.a. bruge følgende koder:

dkcclterm.fo= for forfattere (og komponister, sangere, orkestre, mm.)
dkcclterm.ti= for titler
dkcclterm.ma= for materialetype (f.eks. bog)
dkcclterm.em= for emner
dkcclterm.år= for årstal (udgivelsesår)
(se flere detaljer vedr. søgekoder i næste afsnit)

Nederst på denne side ser du de skilletegn, du kan bruge:
NOT for at udelade noget i din søgning
OR for at kombinere ord i samme søgning
* for at søge med en åben endelse på et ord (så du får alle resultater der begynder med ordets begyndelse)

Mere om de enkelte søgekoder

Årstal - [dkcclterm.år]

Hvis du kun vil se materialer fra et bestemt år, kan du skrive det i søgefeltet sammen med den type materiale, du søger.

  • dkcclterm.år=2011 AND roman
    finder romaner (både bøger, e-bøger, lydbøger) eller materialer om romaner eller af musikere/forfattere, der hedder Roman 
  • dkcclterm.år=2011 AND dkcclterm.ma=bog AND roman AND dkcclterm.em=familie*
    finder romaner om familier i bogform fra 2011.
  • dkcclterm.år=2011 AND DVD 
    finder DVD'er fra 2011

Titel - [dkcclterm.ti]

Når du vil søge efter en titel, kan du skrive et af ordene fra titlen. Vælg det/de mest specielle ord. Du kan også foretage en titelsøgning som her:

Forfatter - [dkcclterm.fo]

Når du søger efter en forfatter, kan du skrive dele af forfatterens navn. Hvis du er sikker på forfatterens nøjagtige navn, kan du skrive hele navnet i citationstegn.

  • dkcclterm.fo=skou
    søger forfattere med navnet Skou.
  • dkcclterm.fo=tage hansen
    søger forfattere med navnene Tage og Hansen, dvs du får også resultater med forfatteren Tage Skou-Hansen 
  • dkcclterm.fo=skou hansen 
    søger på forfattere med efternavnet Skou Hansen  eller Skou-Hansen.
  • dkcclterm.fo=tage skou hansen 
    søger kun på forfatteren Tage Skou Hansen og Tage Skou-Hansen.

Emne - [dkcclterm.em]

Når du søger emner, kan du skrive et eller flere emneord, men det er ofte tilrådeligt kun at skrive et enkelt. Forkort eventuelt emneordet med * f.eks dkcclterm.em=indian*, så får du alle emner, der begynder med indian, altså både indianerstammer, indianske fortællinger, indianske myter etc.

  • dkcclterm.em=hunde 
    søger materialer med emneordet hunde.
  • dkcclterm.em=magisk realisme 
    søger materialer med emneordet magisk realisme.
  • dkcclterm.em=1990-1999 
    søger materialer, der omhandler perioden år 1990-1999.
     

Mere om de de enkelte skilletegn

Brug af 'IKKE'  - [NOT]

Hvis du leder efter litteratur af forfattere med efternavnet Larsson, men ikke ønsker at Stieg Larssons bøger skal indgå i søgningen, kan du fravælge dem ved at skrive NOT foran navnet Stieg

Hvis der er flere søgeord, du ønsker at udelukke, skal du skrive NOT foran hvert enkelt ord.

Pas på med at bruge NOT. Måske udelukker du nogle resultater, du egentlig ikke ønsker at udelukke! 

Brug af 'ELLER'  - [OR]

Hvis der er to ord for omtrent det samme, kan du søge med OR. Søgningen finder således materialer, som indeholder et eller flere søgeord i din søgning. 

Søg på begyndelsen af et ord

En søgning på [hunde*]  giver resultater, der begynder med "hunde", dvs både hunde, hundene, hunderacer, Hundested, osv. 

Søgning på titler eller sætninger

Hvis du vil søge på en konkret ordsammensætning - kan du anvende citationstegnet [ ” ] på begge sider af din søgesætning.