Peter Plys bliver 100 år
- Tid
- Hele dagen
- Sted
-
Alle biblioteker
Grangårdsvej 13A,
9530 Støvring - Alle biblioteker
I efterårsferien inviterer biblioteket til hyggelige aktiviteter inspireret af Peter Plys og vennerne. Gå på opdagelse blandt små opgaver, slip kreativiteten løs ved kreabordet, og dyk ned i bøgerne fra Hundredemeterskoven.
Kom forbi i uge 42. Aktiviteterne kan opleves på alle fire filialer i hele åbningstiden – også når biblioteket er selvbetjent.
Lidt baggrund om Peter Plys
Den oprindelige Peter Plys udkom i England den 14. oktober 1926. Forfatteren var A.A. Milne, og bogen Winnie-the-Pooh blev illustreret med de velkendte tegninger af E.H. Shepard.
A.A. Milne opfandt karaktererne med inspiration fra sin søns tøjdyr. Hans teddybamse hed Winnie efter en bjørn i London Zoo.
Sønnen Christopher fik på dansk navnet Jakob, og Peter Plys' gode venner kender vi som Grisling, Æsel, Tigerdyr, Ninka Ninus, Kængu, Kængubarnet og Ugle.
Vennerne bor i Hundredemeterskoven, hvor deres vidt forskellige personligheder kommer i spil i de mange situationer, livet i skoven byder på.
Den sympatiske og lidt naive plysbjørn har haft et særdeles omskifteligt liv og har gennem årene været centrum i store forretningsimperier af flere omgange. Alt dette kan dog ikke ændre på, at vi med Peter Plys' 100-års fødselsdag fejrer en af de mest elskede børnebogskarakterer verden har kendt.