DET ANDET KØN - et tegneserieforedrag med Maya Elisabeth
- Tid
- 19:00 - 20:30
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Frivilligcenter Rebild
Jernbanegade 8,
9530 Støvring
Bibliotek
Støvring BibliotekI samarbejde med
Frivilligcenter Rebild Støvring MidtbyNår vulvaen får en stemme i tegneserien, opstår der både humor, kulturhistorie og nye perspektiver.
Med afsæt i sin egen tegneserie HUL fortæller Maya om en nyere tendens, hvor kvindelige og non-binære tegnere gør vulvaen synlig, giver den en stemme og bruger humor til at udfordre tabuer og forestillinger.
Undervejs tager Maya publikum med gennem tegneserier, myter, kulturhistorie og populærkultur. Vi bliver blandt andre præsenteret for Marjane Satrapi, Liv Strömquist og Sheela-na-gigs, og ser nærmere på, hvordan synlighed kan spille en rolle for både repræsentation, selvværd, forskning og sundhed.
Det bliver både tankevækkende, underholdende og fyldt med skæve historier – fra iranske teselskaber og græske gudinder til rumsonder og moderne tegneserier.
Tegneark & Klistermærker
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål, og du kan også få tegneark og klistermærker med hjem. Klistermærkerne er tænkt som en kærlig hilsen til de mange fallossymboler i bybilledet – så de måske ikke behøver være helt så ensomme.
"Et strik & lyt arrangement" støttet af "Liv i Midtbyen"