Workshop og koncert med Atlantshafið
- Tid
- 14:00 - 17:00
- Sted
-
Østhimmerlands Ungdomsskole
Skolevej 10,
9574 Bælum - Teatersalen
Bibliotek
Terndrup BibliotekI samarbejde med
Østhimmerlands Ungdomsskole Kulturrådet i RebildKlokken 14.00-15.30
Workshop i "Grafisk Notation" med Atlantshafið
På denne kreative workshop bruger vi overskudsmaterialer til at skabe visuelle partiturer og undersøger, hvordan de kan danne udgangspunkt for nye musikalske idéer.
I "Grafisk Notation" erstattes de traditionelle noder af former, farver og mønstre. Det åbner for en mere fri og legende tilgang til musik, hvor der er plads til både fantasi og improvisation.
På workshoppen arbejder vi med affaldsmaterialer og ser på, hvordan de kan forvandles til visuelle partiturer. Sammen omsætter vi dem til lyd og musik og får et indblik i nye måder at komponere og improvisere på.
Formålet med projektet er at formidle kreativ komposition og ny improvisationsbaseret musik. Samarbejdet er både kunstnerisk og strategisk funderet i ønsket om at udvide netværk og styrke den nordiske jazz-udveksling.
Klokken 16.00-17.00
Pause
Klokken 16.00-17.00
Koncert: Islandsk melankoli møder højenergisk trommespil og sangbare melodier
Atlantshafið’s musik spænder fra komplekse harmonier, til frie improvisationer og har en legesyg tilgang til rytme, dynamik og melodi. De har to turneer i rygsækken, og er nu ved at planlægge endnu en turné på Island.
De læner sig op ad tradition og man kan høre både blues og rock i deres ellers moderne univers.
Medlemmerne
Mágnus er kendt fra bl.a. ADHD, Moses Hightower og Hilmar fra Alas no Axis. Erik er den ene halvdel af Cort Lunde, og vandt “årets koncertoplevelse” med Impro Fauna til DMA i 2021.