Forfatterstafetten forår 2025: Douglas Stuart
"Det tog mig 10 år at skrive Shuggie Bain”

Booker-prisvinderen Douglas Stuart voksede op i fattigdom i Glasgow med en enlig, alkoholisk mor. Først da hun døde, og han blev forældreløs, begyndte han som 16-årig at læse bøger — og vidste straks, at han ville være forfatter. Men lærerne troede ikke på hans drøm. I stedet blev det til et liv i modebranchen i New York.
Men drømmen om litteraturen slap ham aldrig, og i 10 år skrev han på det, der senere blev den prisvindende debutroman "Shuggie Bain". Samtidig med at være en af de mest hjertegribende og roste nutidsfortællinger om at vokse op i social elendighed, er det også en fantastisk historie om en søns store kærlighed til sin mor.
Men sandheden er, at selvom jeg ikke er Shuggie Bain, voksede jeg op under præcis de samme omstændigheder.
Så mit eget liv er grundlaget for historien.
Jeg var lige så fattig som Shuggie.
Jeg er nu en homoseksuel mand, men på det tidspunkt var jeg ikke en homoseksuel dreng.
Jeg var bare en feminin, fremmelig lille dreng, og de andre drenge bemærkede, at jeg var anderledes -
- og de vidste ikke, hvad de skulle stille op med mig.
Og som jeg forklarede, var min mor alkoholiker.
Hun gav efter for manglen på håb, tror jeg. Hun var en meget god kvinde, en meget smuk, meget stærk kvinde -
- men hun havde ikke meget håb for sig selv i livet. Og hun var misbruger hele mit liv og døde så, da jeg var 16.
Og på en måde tror jeg, det er den sorg, jeg føler over min mor, der fik mig til at ville skrive bogen.
Som mand i 30'erne havde jeg stadig ikke nogen måde,
jeg kunne håndtere den sorg på, bearbejde den -
- eller bare dele den med andre, fortælle om den til folk.