Læsesporet
Bibliotekernes Læsespor - for skoler
Bibliotekernes Læsespor samler læseindsatser, som er udviklet af bibliotekerne landet over.

Læsesporet er en fælles portal for de danske folkebibliotekers samlede sprog- og læseindsatser. Her finder du inspiration, viden og ideer til at skabe læseglæde hos børn, unge og voksne. Her finder du et væld af inspiration og idéer til at styrke læseglæden hos børn og unge i alderen 6-16 år. Med Læsesporet oplever biblioteker, fagprofessionelle og forældre omkring børn i skolealderen én samlet indgang, hvor de kan finde læsekoncepter og inspiration til at styrke børns læselyst.
Klik her for at læse mere om Læsesporet.
Her finder du også Sprogstart | sprogsporet.dk som er et koncept der kort sagt består af 6 store poser, der hver er pakket med bøger og aktiviteter. De 6 poser er pakket i en kasse. Hver pose rummer sprogarbejde til en uge, så i kassen er der altså til 6 ugers sprogarbejde.
Sprogstartsposerne tager udgangspunkt i billedbøger med forskellige temaer, og gennem leg med sproget får børn og deres voksne i dagtilbuddet rig mulighed for bl.a. at tale om farver, følelser og tal. Sprogstartsposerne har nemlig hvert sit tema og sproglige fokus.
SprogStart bruges til at give sprogarbejdet i dagplejen, vuggestuen eller børnehaven et boost. Rebild Bibliotekerne har indkøbt 8 kasser, der lånes ud til dagtilbuddene i Rebild Kommune. Kontakt gerne Mette Lindstrøm Nielsen: imeln@rebild.dk for mere information.