Solformørkelsesanbefaling

Mit allerførste møde med Stephen King var novellen "The Boogeyman", som vi skulle læse i en engelsk-time i 7. klasse. Jeg læste starten af den, og den var så uhyggelig, at jeg nægtede at læse resten. Jeg bestemte mig for, at jeg ALDRIG skulle læse noget af Stephen King.

I slutningen af 80'erne og starten af 90'erne var det imidlertid svært at komme udenom ham. Mange af mine veninder læste hans bøger, og jeg blev ret fascineret, når jeg hørte dem genfortælle dem. Det lød godt nok spændende!

Mord, Misbrug og Solformørkelse

I 1994 udkom så romanen "Dolores Claiborne". Det er en kort bog på lidt over 200 sider, og den skiller sig ud ved ikke at være så uhyggelig som de andre bøger. Jeg bestemte mig for, at jeg ville give Stephen King en chance!

Det jeg opdagede ved at læse den, var hans formidable evne til at fortælle en historie. Og det er den der siden har gjort mig til fan og revet mig gennem den ene bog efter den anden. "Dolores Claiborne" er også en gyser, men det er mere i socialrealistisk og menneskelig forstand, end i at der dukker monster-klovne og genfærd op. 

Meget underholdende og sjove, nærmest 'falde-på-halen'-komiske, scener husker jeg også, her over tyve år siden jeg læste den. Og så en stor kærlighed til karaktererne, som smitter af på læseren der selv føler med dem - både det indædte had, og sympatien og medfølelsen. 

Læs hvad den handler om, og bestil den her