Portræt af Anders Ibsen
Portræt af Anders Ibsen
Forfatterbesøg

Forfatterbesøg; Anders Ibsen

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billet: 75 DKK
Sted
Terndrup Medborgerhus
Terndrup Center 3,
9575 Terndrup
En spændende aften med tidligere Sirius-officer og bestsellerforfatter

Hvad skal der til for at skabe en spændingsroman, der udspiller sig i et af verdens mest barske og øde områder – den nedlagte militærbase Mestersvig i Nordøstgrønland? Og hvordan forvandles en god idé til en fortælling, der føles uhyggeligt realistisk – på blot seks måneder? Er det ren tilfældighed, eller ligger der noget mere bag?

Forfatter Anders Ibsen har et indgående kendskab til Grønland, hvor han har tilbragt fire år udsendt af Det Danske Forsvar.

Kom med ind i forfatterens maskinrum og få indblik i, hvordan research og egne erfaringer bliver til troværdig fiktion – også for fagfolk som F-16-piloten, jægersoldaten og Sirius-manden. Undervejs berøres også det centrale spørgsmål: Hvor går grænsen for, hvad man som forfatter bør fortælle?

Om romanen

"SIRIUS – det, som overfalder dig" er en spændingsroman, der trækker læseren ind i en verden af geopolitik, terror og overlevelse i Arktis. Inspireret af Anders Ibsens egne erfaringer fra Slædepatruljen Sirius giver romanen et sjældent indblik i Grønlands barske ødemark – og i de skjulte magtkampe, der udspiller sig, når stormagter kolliderer og mennesker presses til deres yderste.