Bogen er et partsindlæg, men det er også en sønderlemmende kritik af den engelske presse og et monarki, som med sit afhængighedsforhold til pressen har skabt en familie, der er i voldsom konflikt med sig selv og sine omgivelser. Dermed adskiller bogen sig markant fra andre royale beskrivelser, da det er første gang, at et så fremtrædende medlem af et europæisk kongehus lukker læseren tæt ind i den ældgamle institution, der skal navigere i en moderne verden. Bogen er velskrevet, kontroversiel og læseværdig