Fra hylde til afsked

På Rebild Bibliotekerne køber vi selvfølgelig en masse bøger hvert år, så vores lånere kan få glæde af nye, spændende udgivelser. Men når noget skal ind, skal andet ud, og derfor kasserer vi også mange bøger. Men hvad sker der med bøgerne, når de bliver fjernet fra hylderne? 

Vores bibliotekar, Heidi, er ansvarlig for indkøb af faglitteratur til voksne – og har altid haft det som en mærkesag at give bøger det længste liv muligt. Her kan du læse Heidis tanker om biblioteksbøgernes livscyklus. 

Når en ny bog lander på bibliotekets hylder — hvad er så det typiske forløb, du ser den gå igennem?
Det kommer an på, om der er reserveringer på den. Hvis der er, ryger den straks til udlån, og så ser vi den først, når der ikke længere er kø på den. De andre fordeles og sættes direkte på nyhedshylderne på et af de fire biblioteker eller bogbussen. 

Jeg elsker selv at kigge på nyhedshylderne, og hvis der er titler, jeg ikke kender, lærer jeg dem at kende ved at læse på bagsiden og bladre i dem. Hvis jeg bliver endnu mere nysgerrig, slår jeg dem op og læser om bogen eller forfatteren. Det er et stort privilegie at arbejde med noget, der er ens store interesse.

Hvilken typer bøger ryger hurtigst ud af samlingen – og hvilke holder forbavsende længe?
Bøger med her-og-nu interesse ryger typisk lige så hurtigt ud af samlingen, som de kom ind. Et godt eksempel er bøger skrevet af kendisser, hvor vi er nysgerrige på deres liv (læs: skandaler). Vi har måske hørt noget med en slibrig afsløring i pressen, og derfor vil vi gerne læse bogen mens hypen står på. Det er fx Sass Larsen og Katrine Diez, som nu ligger på bogsalg, fordi der allerede er nul interesse.

Disse bøgers modsætninger er fx veldokumenterede historiebøger, der ikke lige sådan forældes. Her er den danske forfatter Tom Buk-Swienty værd at nævne, fordi han formidler fakta så medrivende og spændende, at alle kan være med. 

Håndarbejdsbøger med klassiske designs har også en længere levetid, da der altid er efterspørgsel - og de bliver ikke så slidte, fordi de ikke gennemlæses, men mere er bøger, man slår op i eller kopierer fra.

Hvordan vurderer du, hvad der fortjener en ny udgave, en reparation eller et værdigt farvel?
Det store spørgsmål her, er, om der er mulighed for genanskaffelse. Er bogen udsolgt fra forlaget, kan den ikke indkøbes. Hvis den er vældig vigtig, så må den have noget mere tape, så den kan blive ved med at blive udlånt. Det kan fx være biografien ”Selv stilhed hører op” af Ingrid Betancourt fra 2011, som ikke kan anskaffes længere. Den er laset, men den får altså lige lov at stå, fordi den stadig lånes ud. 

Hvis en bog er decideret ulækker, det, som vi bibliotekarer kalder ”slidt og beskidt”, er der ikke andet at gøre end at kassere den, og tænke på, at den kan skaffes fra et andet bibliotek, hvis en låner efterspørger den. 

Er der nogensinde bøger, du personligt har svært ved at kassere, selvom du godt ved, at de ikke længere bliver lånt?
Åh ja! Jeg har mine darlings. Privat har jeg samlet på Dan Turèlls udgivelser i mange år, og det gør decideret ondt i maven, når jeg skal kassere nogle af hans bøger. Det giver også et lille stik hver gang, jeg får en kasseret roman i hånden, som jeg særligt har nydt, og som jeg betragter som ”en god ven”. Så hjælper det kolossalt at vide, at den kan få et nyt liv på Bogsalg.

Kulturministeren har luftet idéen om, at alle kasserede biblioteksbøger kunne gives videre til kommunens skoler. Hvordan lyder den idé i dine ører?
Umiddelbart lyder det som en fed og sympatisk idé! Det vil dog være vigtigt at understrege, at det skal være et supplement, og ikke indgå i skolernes bogbudget. For så ender det med, at der indkøbes endnu færre nye bøger, end der gør nu. Jeg kan være urolig for, om selve den praktiske håndtering kan vise sig at være så ressourcekrævende, at det ikke er realistisk at føre ud i verden. 

Mange biblioteker sælger deres kasserede bøger billigt. Ser du nogen udfordringer i det, når lokale boghandlere og antikvariater også forsøger at sælge bøger?
Jeg ser det som to forskellige ting. Hos boghandleren og antikvariatet er bøgerne sat i system, så man kan gå efter bestemte bøger og forfattere. I bibliotekernes bogsalg råder kaosset. Typisk er der bare lagt stakkevis op, og så kan køber overraskes og købe helt tilfældige bøger, nu når prisen er så lav.

 Desuden er kasserede biblioteksbøger udstyret med stregkoder bagpå - og ofte et tal på ryggen. Nogle gange har vores bøger sågar et grimt, gult klistermærke med ”KVIKLÅN” på, så det er ikke så attraktivt at have dem stående på hylden, som de bøger, man køber hos de etablerede. 

Jeg har svært ved at se, at fordi man køber en kasseret bog på biblioteket, så køber man ikke en bog i boghandelen, ligesom man heller ikke undlader at låne bøger, fordi man har købt en stak. Det er formål der opfylder forskellige behov. 

Husk, at du kan kigge forbi vores bogsalg på Terndrup Bibliotek, som varer til og med d. 4. januar. Du kan læse mere om bogsalget via linket nedenfor.