Hekse på boglisten fremfor bålet

Et historisk omrids

Sankt Hans-dag falder altid d. 24. juni, men selve festen og vores traditionelle bålafbrænding afholdes aftenen forinden, Sankt Hans-aften, d. 23. juni. Højtiden markerer midsommeren og er en fejring af Johannes Døberens fødsel. Men hvad har aftenen egentlig med hekse på bålet at gøre? 

Automatisk foranlediges man til at skabe en forbindelse mellem de hjemmelavede heksefigurer og de vaskeægte kvinder, der blev fordømt som hekse og dræbt på bålet i 1500- og 1600-tallet. Der er dog ingen direkte historisk sammenhæng mellem disse. Traditionen med at sætte en figur på bålet stammer oprindeligt fra Tyskland og kom først til Danmark i 1900-tallet, hvor der ikke engang var tale om en heks, men en stråmand fra marken.

Op gennem den senere historie har der dog luret adskillige narrativer om heksen – ikke som en almen kvinde iblandt os – men som en ond, magisk figur. I Drachmanns Midsommervisen ("Vi elsker vort land") fra 1885 er bålet (glædesblusset) da også med til at holde både hekse og trolde væk:

”hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde”

Den moderne heks i litteraturen

I 2013 leverede forfatter Mette Moestrup sit bud på en båltale i DR-programmet Deadline, og ud fra denne tale hersker der ingen tvivl om, at den moderne heksefigur rummer nogle helt andre ting end tidligere. For eksempel siger Moestrup:  '

”Heksen er kraft, skaberkraft og drivkraft. Heksen er mod, mod til modsigelse og mod til modstand. Heksen er vildskab og frihed og glæde. Heksen er hot, brænd heksen not.” 

I 2015 skabte forfatterne Olga Ravn og Johanne Lykke Holm da også deres egen hekseskole, hvor de ønskede at uddanne ”8-12 hekse”, og hvor undervisningen blandt andet gik ud på at arbejde med ritualer, den udsattes position og heksen som protest. Senere har Lykke Holm udgivet romanen Strega – ”strega” betyder heks på italiensk – og Ravn romanen Voksbarnet, som portrætterer det almene kvindefællesskab som noget stærkt, farligt og ”hekset”. 

Derudover er der flere danske forfattere, der har givet faglitterære bud på, hvad en heks er i dag. I Heksens håndbog af Dannie Druehyld gives der for eksempel ”gode råd og nyttig viden om”, hvordan man udøver heksens praksis. Og i Andrea Hejlskovs Heksenes bog kan man læse et bud på om, hvad det vil sige at være heks i vores moderne samfund. 

Den moderne heks kan altså pege i mange retninger og føre til mange ting, men én ting er sikkert: I den moderne litteratur står heksen som et feministisk symbol og en politisk modstandsfigur, der positionerer sig langt stærkere end den hjælpeløse heks, vi fortsat vælger at brænde på bålet til Sankt Hans.

Herunder finder du flere hekse på boglisten. God fornøjelse!