Online tjenester

Se en film for 0 point i marts på Filmstriben

Chloé Zhaos prisbelønnede drama fra Pine Ridge-reservatet i South Dakota om USA's marginaliserede oprindelige befolkning kan ses for 0 points.

Af biblioteket

Foto fra filmen "Songs my brothers taught me"
Foto fra filmen "Songs my brothers taught me"

Filmen udspiller sig i Pine Ridge-indianerreservatet i South Dakota. Vi følger den unge Johnny, der ønsker at rejse til Los Angeles med kæresten for at slippe væk fra sin alkoholiserede mor og en hverdag, der består af ulovligt salg af alkohol og tæmning af vildheste. Men det vil betyde, at han skal efterlade sin elskede lillesøster.

Oscar-nomineret instruktør

Chloé Zhao er i marts aktuel i de danske biografer med det Oscar-nominerede drama 'Hamnet' – en film om kærlighed og tab, der handler om, hvad der inspirerede til skabelsen af Shakespeares tidløse mesterværk 'Hamlet'. På Filmstriben kan du desuden opleve hendes anmelderroste film 'The rider', om den unge cowboy Bradley, som må forlige sig med sine knuste drømme efter en rodeoulykke.

Har du brugt dine points?

Alle brugere – også de som er løbet tør for point, eller hvor bibliotekets månedsbudget er opbrugt – får med 'Songs my brothers taught me' mulighed for at se en film, uden at det koster biblioteket noget.