Forlagets beskrivelse af: Lille unge kone af Karin Michaëlis

En gammel mand og hans kone ser tilbage på deres livslange ægteskab og den familie, de har opbygget, da et af deres fire børn dør.

Særligt fremhæver forfatter Karin Michaëlis konens opofrende rolle i forholdet og leverer dermed et psykologisk grundrids af en families komplicerede relationer, mens hun lader personerne tale gennem dagbogsoptegnelser.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.